Om mig

Jeg er færdiguddannet som psykolog i 2003. Derefter er jeg gestaltterapeutisk uddannet og trænet og arbejder derfor primært ud fra denne vinkel. 

Gestaltmetoden hjælper med at udvikle egen-opmærksomhed, forståelse og selvstøtte og sætte os i stand til at skabe et mere meningsfuldt liv og forbedre vores personlige evne til at bl.a. kommunikere og håndtere konflikter i og udenfor os selv.

Målet er at øge opmærksomheden omkring, hvordan vi er i verden sammen med andre mennesker; både i forhold til den verden, vi eksisterer i nu, og til de oplevelser vi har med os, så vores valg bliver så autentiske som muligt.

Gestaltmetoden er en meget effektiv og respektfuld forandringsproces i det relationelle arbejde med individuelle, par, familier, grupper, organisationer mv.

 

Desuden er jeg uddannet og trænet i psykosomatik, som er en metode, der har fokus på de dynamiske processer, der karakteriserer voksenlivet.

Endelig er jeg uddannet hypnotisør og hypnoterapeut. Når det er relevant inddrager jeg hypnosen i mit terapeutiske arbejde.

Psykologhuset Ribe

Tavshedspligt

Jeg har i kraft af min profession som psykolog tavshedspligt. Dette betyder, at jeg hverken må videregive, hvad der bliver betroet, eller hvem der betror sig.

Psykologer har ifølge lov om psykologer pligt til at føre journal (“ordnede optegnelser”).

Informationer herfra må kun videregives til andre, hvis der foreligger tilladelse fra den person, som psykologen har talt med. De ordnede optegnelser er en sikkerhed for både klient og psykolog. Det vil sige, at det ikke kommer til at fremgå af din lægejournal eller andre offentlige papirer, at du har valgt at konsultere en psykolog.

Dine journalark makuleres 5 år efter endt samtaleforløb.

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat anvendelse af siden betragtes som accept af vores cookie- og privatlivspolitik